Opstarten på FE var ikke, som jeg havde forventet.

Jeg troede, at det hele vil være nemt, eftersom jeg også gik der sidste år, så jeg havde ligesom prøvet det før, men sådan var det ikke rigtigt.  

Jeg synes det var svært ikke at sammenligne det med det tidligere år, at man i slutningen af året før, havde sluttet med et tæt fællesskab, og skulle vænne sig til at sådan var det ikke i starten, det var noget der skulle til at bygges op. Det var også svært at skulle have overskud til at tage sig af sine, for mit vedkommende fire, første-års, og være der for dem, når de havde brug for det, når man måske selv lige havde brug for at trække sig lidt, men lidt efter lidt begyndte ens første-års at kunne snakke med andre uden, at man selv var der, og det var dejligt, fordi så kunne man også selv komme ud og snakke med nogle andre. 

Noget af det der var nemmest, var at snakke med de nye i blomsten, der kunne man være den som hjælp med at starte samtaler, spille spil eller spille boldspil. Det var dejligt at se at man på den måde kunne gøre en forskel og hjælpe de nye til at føle sig velkommen. Det var også dejligt at man ikke skulle til at lære skolen og lærerne at kende, fordi man kendte det fra sidste år. 

Når jeg kigger tilbage på starten var det ikke en dårlig oplevelse, jeg synes den var rigtig god, der var bare nogle udfordringer man skulle klare sig igennem, man jeg tror nok, man på længere sigt vil kunne se, hvordan det har styrket en, til de udfordringer der kommer senere i ens liv. Jeg glæder mig til at se, hvordan det kommer til at være senere henne i året.